stimulanser

You are currently browsing the archive for the stimulanser category.

Januar. Den måned hvor jeg virkelig formår at sætte handling bag mine ord. Ikke på grund af kulturel opvækst, selvom mange taler om nytårsforsæt i denne tid, men som udtryk for en basal og intuitiv fornemmelse for, at dette netop er måneden hvor vi både mærker døden og den kommende opståen. Vinteren, der i år er så vidunderlig fast og insisterende, og det kommende forår, som nok er i fremtiden, men som vi alligevel nu begynder at erindre. Lyset der langsomt tager til.

Det fordrer taknemmelighed, og stor ydmyghed. Ydmyghed for det som vi allerede har så rigeligt af, og taknemmelighed for samme, men også for muligheden, og troen på, forvandlingens kunst.

Så Januar er min forvandlingsmåned. Jeg blev født i Januar, og det giver selvfølgelig en særlig dybde. Her valgte jeg livet, ikke blot i den spæde start, men også via kraftfulde fravalg. Især inden for de sidste 5 år er dette meget tydeligt fordi jeg vinkede farvel til alkoholen, der i den grad kan slå os ihjel på alle planer, og til nikotinen der i sandhed konstant gav mig en mulighed for at dyrke fraværet og et kropsligt forfald. Jeg savner ikke dette jeg sagde farvel til. Hvordan kan vi savne noget som fratager os livet? Fratager os muligheden for at lære os selv i sandhed at kende? Så vi kan kende andre, som de i sandhed er.

I år fravælger jeg mit mangeårige tankespind omkring hvor jeg hører hjemme fagligt. Jeg har aldrig sagt at jeg fandt min hylde i den uddannelse jeg færdiggjorde for to år siden. Det var en rejse, en vigtig rejse, en erkendelsesrejse, en dannelsesrejse, en forståelsesrejse, men nok allermest en personlig rejse. Jeg skulle møde mig selv, hvor jeg var, og nu hvor jeg ikke er der mere giver det ikke mening at blive ved. Faktisk føles det som vold. Jeg har forsøgt nogen gange, og jeg blev mere og mere syg for hver gang. Jeg må nu ikke blot forstå, men også handle på, at jeg skal tilbage til det der giver mig glæde. Tilbage til den følelse jeg fik når jeg vandrede i skovene, som barn og ung, og det smukke åndelige rum jeg på denne måde kunne fremmane. Tilbage til æstetikken, tilbage til det nærende, det kærlige.

Ikke blot gik jeg fysisk i stykker, jeg gik også kreativt i stykker, ved at nøde mig selv til at indgå i handler der var som brænde på det bål jeg samtidig råbte op om, at jeg ville slukke. Tænk at vi mennesker kan være så modstridende, og så let kan komme til at snyde os selv til at tro hvad det vigtigste i livet er. Ofte gør vi det netop fordi vi ved hvor vi ikke skal hen, og så ser vi os en dag i spejlet og indser at vi alligevel kom til at opfylde dette uønske. Så har vi lært noget, og er vi bevidste nok til at forstå denne læring, så kan vi også bruge det til noget.

Det er det jeg har tænkt mig at gøre, og jeg tager afsæt i Januar 2010. Jeg glæder mig, også denne gang, til udfordringen.

Tags: , ,

Hvad betyder det at være misbruger? Er det dig selv der er kommet frem til at du har et forbrug der ikke længere er godt for dig? Er du nervøs eller angst for hvad der skal ske hvis ikke du fremtidigt lægger misbruget fra dig? Er der hele tiden noget inde bagved som ønsker, og ved, at du skal ud af det for at finde dig selv og roen i livet?

Alle mine morgener har været fyldt med anger, men pludselig havde jeg kræfter til at tage det skridt jeg inderst inde følte så nødvendigt. Jeg ville ud, hjem til mig selv. Jeg troede ikke det tog en uge, en måned, år… Jeg anede ikke hvad jeg gik ind til eller hvad der ville komme.

Men jeg holdt mig ædru. I to måneder gik jeg ædru uden støtte mens mit sind og tanker drev mig til vanvid; ville livet nogen sinde blive sjovt igen? Hvad skulle jeg sige når jeg skulle indgå i sociale sammenhænge? Var jeg nu en cola-drikker, eller var der andre veje?

Jeg klingede til mine smøger! Så var det da lidt sjovt!

Et par måneder inden at jeg erkendte at jeg måtte ud af alkoholen havde jeg mødt en kvinde. Hun havde været ædru et par år, og hendes historie havde sat spor i mig for mine tanker gik hele tiden til hende. Jeg ringede til hende. Hun kendte til et statsstøttet behandlingssted for afhængige. Hun etablerede kontakten og der startede min rejse. Behandlingen tog 6 uger, og mon ikke jeg troede at jeg var igennem det værste der. Det var jeg ikke, men bevidstheden udvider sig i små bidder, som vi mennesker nu kan rumme det, og det er godt for ellers ville vi kollapse før vi kom nogen vegne. Vi har tanker og overvejelser nok – hvis vi hele tiden vidste hvad som kom ville vi ikke turde træde ind i det. Først må vi acceptere dette; at vi lever et skridt ad gangen. Meget alkoholbehandling er baseret på at leve 24 timer af gangen. Jeg har hørt nogen fortælle at de var så fanget i trangen at de talte sekunderne. 24 sekunder af gangen. Counting, one, two, three…

Jeg havde mange tanker og uro. Jeg drømte ofte at jeg drak, og når jeg vågnede skammede jeg mig. Jeg blev ædru om vinteren, og som foråret kom gik mine tanker ofte til kølig og perlende hvidvin under skyggefyldte træer. Bare jeg spiste en chokolade med likør blev jeg fuld, så det holdt jeg hurtigt op med. I dag 4 år senere er jeg meget mindre fanget af tankerne om alkohol, men det betyder ikke at jeg nogen sinde kan få et godt forhold til det. Vender jeg mig mod et liv med alkohol vil jeg træde baglæns ind i den port som jeg tidligere måtte igennem for at opnå en større bevidsthed om hvem jeg er. At blive afhængig af noget, det være alkohol, sukker, narkotiske stoffer, sex eller magt, og derefter erkende at det fjerner en fra ens sande selv, og derefter arbejde sig ud af det, er en gave som måske ikke alle mennesker får lov at åbne – men den ligger i os alle og venter. Jeg er i dag dybt taknemmelig for hele rejsen.

Da jeg ikke var klar over hvor omfattende min proces var genoptog jeg mit studie ganske kort efter endt behandling, men jeg var tydeligvis både forvirret og angst for fremtiden, og langsomt fik jeg viklet mig godt og grundigt ind i et intellekt-misbrug der skulle vise sig at være selve kernen i min problematik – og som også til sidst gav mig nådesstødet. Dette kalder man for tørdrikkeri i AA – men man kan kalde det hvad man vil. Hovedsagen er at man kan se hvad der foregår – eller at man i det mindste bagefter er klar over hvad som hændte – så man kan gøre noget ved det. Mit sande arbejde, min sande forståelse for hvorfor jeg i så mange år havde bedøvet mig, gik faktisk først for alvor op for mig da jeg havde været ædru i 3 år, og røgfri i ét.

Jeg skal lære at turde at være i livet som den jeg er. Hver dag må jeg spørge mig selv: hvem er jeg? Jeg må reflektere og sætte spørgsmålstegn: vil jeg dette? Er mit fokus der hvor det føles sandt, eller er det der hvor jeg tror det skal være? Hvor jeg tror at andre synes det skal være?

Jeg har været bange. Det var som om at alle lag med et blev revet til side og jeg stod blottet mod hele universet. Det var som om at alt med ét pludselig stod mig klart – og at denne bevidsthed ikke var i balance med hvor min krop var. Det var døden jeg så, og jeg blev forfærdelig angst. Men det jeg ikke forstod var at jeg måtte dø, for det jeg troede jeg var, var slet ikke mig. Altså – der skulle forestå en forvandlingsproces og jeg følte bare at jeg ikke kunne klare mere. Jeg havde ladet mit liv æde mig: altid fingeren på pulsen, altid ansvarlig, altid den der rakte hånden op, tog posten, teten, råbte op…hvordan skulle jeg kunne holde op med at være alt dette? Alt dette genkendelige. Alt dette som andre så mig som. Alt det jeg identificerede mig med. Ét langt misbrug af overansvarlighed– og andre vidste præcis hvor de havde mig. Men jeg anede ikke hvor jeg var – og det forstod jeg efterhånden. Der var kun én løsning: fuldt stop og uendeligt langsomt fremad derfra.

Når vi misbruger er det et dække over hvem vi er. Ofte fordi vi ikke tør være dem vi er. Der kan være utallige årsager som kun vi selv kender. Men et er sikkert, det tager tid at slibe alle de lag af vi lagde mens vi forsøgte ikke at være os selv. Det handler ikke blot om at blive ædru, røgfri, afvænnet fra spil, narko etc. Det handler om at turde være tilstede. Ånde den sande luft. At kunne stoppe op, i stedet for at jagte lykken, og mærke at alt er ok. En dag opdagede jeg, at om jeg så skulle smide ALT ud, for jeg smed ud i over et halvt år, så var det ikke angstprovokerende for så længe jeg havde mit sande selv, så havde jeg alt jeg havde brug for. Det kan lyde absurd, for jeg har jo også et barn at forsørge, og en skabende kraft, men følelsen er oprigtig. Hvordan kan vi leve livet hvis vi ikke er i det?

Det måtte jeg spørge mig selv om. Det har taget lang tid. Jeg skriver denne note dagen inden jeg har været ædru i 4 år, og godt er år efter at jeg blev flået op med så stor voldsomhed at mit legeme sank sammen. En livsproces har kun én kerne, og der vil vi altid befinde os, men der er etaper og min seneste etape tog et år. Jeg har pevet og grædt og krummet mig sammen, og jeg har foldet mig ud og åbnet mine arme mod himlen. Jeg suger og lærer og forstår – og holder op med at forstå! Jeg er tilstede. Jeg træder ved siden af, jeg vågner op igen.

Helbredelse skal være langsommelig, kraftfuld og erkendende. Helbredelse er at se ind, virkelig at turde se hvem vi er, uden identifikation med ting og andre mennesker, men også at søge støtte hos mennesker hvor vi netop føler at vi kan være dem vi er – eller i hvert fald hvor vi fornemmer at den anden kan fremme den vi er. Jeg har indset, at det som kommer til os skal vi tage imod med kyshånd. Alt er åbninger, også situationer hvor vi er opdraget til at skamme os eller føle skyld. Også situationer som nogen betegner som umulige livsforhold. Lad aldrig nogen fortælle dig at du ikke har en chance. At du har færre muligheder fordi du har haft det liv du har. Lev heller ikke op til ideer om at du skal være noget særligt på grund af dette. Masser af mennesker kommer aldrig til erkendelsens punkt – hvad enten de har den ene eller anden opdragelse – men dem som formår at bruge deres vilkår, som porte til at træde nærmere sig selv, vil opleve en usædvanlig forandring. Husk blot at det ikke er vigtigt hvor usædvanlig den er – det vigtige er at du kommer hjem til dig selv igen.

Du vil indse at livet er i dig, og at det ikke er dig der er i livet. Du bliver hel, men det betyder ikke at du ikke fortsat møder udfordringer. Du ser dig selv, men det betyder ikke altid at andre kan se dig. Du bliver rystet over virkelighedens gru, men til gengæld genkender du dig selv igen og igen. Har du dig selv med kan du gå igennem alt – også døden. Og du behøver ikke mere at finde på metoder til at gemme dig. Du behøver ikke mere drukne dig for bagefter at leve i en verden af skam. Du behøver kun én ting – at stoppe op og spørge dig selv: hvem er jeg?

Du er skabt præcis som du skal være skabt. Så snart vi forsøger at gå imod dette vil vi blive mødt af mure igen og igen, men når vi falder ind i vores kerne vil vi opleve at modstand ikke er vejen frem. Så falder vi i hak med livet.

Tags: , , , , ,

Han er tre gange større end mig. Hans fingre er hele tiden oppe i mit hår og alt for tæt på mit ansigt. Jeg kan mærke hans ånde der får det til at vende sig i mig. En skarp lugt blandet med en kraftig tobaksrøg – hvor gammel er du så lille skat? 10 år, siger jeg så højt jeg kan med min spinkle stemme, imens mine øjne flakker efter min mor der sidder et eller andet sted i lokalet med ryggen til. Jeg er bange for ham.

Den lille bodega, Hos Dorthe, i Roskilde er ligesom alle andre bodegaer; det er 1983 og væggene driver af nikotin. Det hele er sovset ind i en gullig farve; møbler, lamper, ja selv menneskene. Og jeg er overladt til mig selv. Nogen gange er min søster med. Hun er 8 år yngre. Kan vel næppe have den store erindring. På et tidspunkt leger vi ude i sådan en lille baggård. Ikke noget græs, bare asfalt. Jeg kører med hende i klapvognen. Vi er helt alene. Pludselig vælter hun forover og falder ud og slår hovedet.

Først som voksen indser jeg at jeg ikke kan tage æren for situationen. Sjovt som jeg altid fik dårlig samvittighed over det som de voksne skulle stå til ansvar for. Det var de ord de sagde. Det var den benægtelse hele tiden; årh Johannes, jaja, han er en gammel knag, men han er god nok – han gav dig jo også til en pose slik ikke. Som om det overhovedet fjernede den lammende angst for personen og hans tydelige utilregnelighed. Fulde mennesker manipulerer med deres omgivelser, og børn er lette ofre. Så kan fulderikken narre sig selv til at tro at han er verdens bedste fætter fordi han har ofret en skilling på et lyshåret barn hvis mor han egentlig bare vil i bukserne på.

Adr for fanden. Selv da jeg som voksen drak kunne jeg blive helt lammet hvis fulde folk overskred mine grænser og begyndte at manipulere. Nu er jeg blevet bedre til ikke at lade mig dreje rundt med, og de skal ikke rage mit barn i håret! Og hvis de gør sidder jeg ikke med ryggen til men rejser mig som dragen Katla! Så skal de få ånde!

I dag kan man på dr1 nyheder læse at børn faktisk frygter fulde folk mere end de frygter (tanken om) krig og andre grusomheder. Og det forstår jeg godt, for fulde folk er meget intimiderende, og hvis der samtidig er fravær af omsorgspersoner kan det sætte spor langt ud i fremtiden!

Husk det!!

Tags: ,

3 år ædru.
Jeg er taknemmelig for mit liv – med alt hvad det indebærer.
Der er en mening med det.


Well, your clock is gonna stop
At Saint Peter’s gate.
Ya gonna ask him what time it is,
He’s gonna say, “It’s too late.”
Hey, hey!
I’d sure hate to be you
On that dreadful day.

You’re gonna start to sweat
And you ain’t gonna stop.
You’re gonna have a nightmare
And never wake up.
Hey, hey, hey!
I’d sure hate to be you
On that dreadful day.

You’re gonna cry for pills
And your head’s gonna be in a knot,
But the pills are gonna cost more
Than what you’ve got.
Hey, hey!
I’d sure hate to be you
On that dreadful day.

You’re gonna have to walk naked,
Can’t ride in no car.
You’re gonna let ev’rybody see
Just what you are.
Hey, hey!
I’d sure hate to be you
On that dreadful day.

Well, the good wine’s a-flowin’
For five cents a quart.
You’re gonna look in your moneybags
And find you’re one cent short.
Hey, hey, hey!
I’d sure hate to be you
On that dreadful day.

You’re gonna yell and scream,
“Don’t anybody care?”
You’re gonna hear out a voice say,
“Shoulda listened when you heard the word down there.”
Hey, hey!
I’d sure hate to be you
On that dreadful day.

Tags: , , ,

I dag tjekkede jeg ind på tv2-nyhederne. Jeg synes at jeg også må følge med der hvor jeg ved at der er nogen der kun følger med.

Jeg ser en overskrift der hedder:

Symptomer efter hashmisbrug.

Det fanger mig selvfølgelig. Jeg klikker og erfarer for første gang at der tilsyneladende findes en brevkasse på tv2’s hjemmeside.
Her er en ung fyr på 23 der har stoppet det han selv betegner som et hashmisbrug, fra den ene dag til den anden, fordi han oplevede et angstanfald. Da han ikke har fået det behandlet bliver det ved med jævne mellemrum her 1½ år efter.
Jeg nikker genkendende med fra den anden side af skærmen; han har samme symptomer som jeg og mange andre har. Han nævner selv at det kan være panikangst. Han har ret. Og han har været turen igennem på hospitalet med hjertekardiogram og scanninger etc. Han er fin over hele linjen. Altså ingen fysiologisk årsag. Så spørger han om det måske kan være hashen der har udløst hans angstanfald, og hvad han kan gøre ved det for “på den anden side er det en høj pris at betale, hvis jeg skal leve med angst (eller hvad det nu måtte være) nogle gange flere gange om måneden.”

Og så kommer svaret, fra Henrik Rindom, som siger at den unge mand kan være stolt af sig selv og at han kan stole helt på lægerenes vurdering af at han ikke fejler noget fysiologisk (hvilket jeg nok vil vurdere som meget i overensstemmelse med virkeligheden).
Men så siger han at han skal tage på den psykiatriske skadestue, eller få en henvisning til en psykiater, og at han – og det er det jeg simpelthen ikke forstår – ikke ved hvorfor den unge mand har de symptomer han har:

At du så ind imellem kan få nogle mærklige symptomer om hjertet, har jeg ikke noget godt svar på.”

Dét hænger ikke sammen at være overlæge og psykiater og så sige sådan noget. Nu er det klart at jeg ved lidt om angst fordi jeg har læst helt utroligt meget om emnet den sidste 1½ måned, men at en overlæge ikke kender til, eller ikke informerer om, de fysiologiske symptomer ved et panikanfald forstår jeg ikke.

Det er en mekanisme der går i gang – og så kan det i øvrigt være helt udefinérbart hvad der starter det. Det er netop det der adskiller flugtfølelsen i angsten fra flugtfølelsen i den logiske situation hvor vi bliver bange (fx ulykker). Hele kroppen indstiller sig på flugt – dvs man producerer nogen stoffer som gør at man kan udrette vilde mirakler (deraf fx historier om kvinder der har gjort det umulige fordi deres små børn var i fare).
Man trækker også vejret anderledes (hyperventilering, overfladisk vejrtrækning) – og jeg tror dette har relation til den følelse der opstår af smerter i brystet (nu er det jo ikke mig der er læge) – nogen føler de er ved at blive kvalt, og dette har også en relation til dette.

Dog betyder det ikke at man er ved at dø – men det er det man tror. Og det er derfor angsten bider sig selv i halen; man tænker at nu får jeg et hjerteanfald, og så dør jeg. Det er jo klart at både psyke og krop flipper ud når man tror man skal dø! Men det skal man ikke, og det man skal lære er at lade hjernen forstå hvad der sker – herunder at man altså ikke skal dø, men at det man oplever er helt normale tegn på et angstanfald (som man kan blive helbredt for). På den måde kan bevidstheden tale krop og psyke ned inden det løber af sted med en. Dermed siger jeg ikke at man kan skabe denne bevidsthed i et svar i en brevkasse, men man kan skabe kimen til den. Problemet med psykiatrien er jo nok at den nogen gange glemmer, at det er menneskets egen definition og bevidsthed vi skal arbejde med hvis der skal opnås motivation og resultater.

At en overlæge (og psykiater) ikke er klar over hvilken beroligende effekt det har når man forstår hvad det er der sker i kroppen, det går simpelthen over min forstand!

Der udover synes jeg at det er malplaceret at ytre, at han er helt sikker på at angsten er udledt af hashmisbruget når han ikke har spurgt ind til om der har været andre større begivenheder i den unge mands liv!

Mit råd til den unge mand ville være at finde støtte i nogen af de selvhjælpsgrupper der findes for tidligere misbrugere – fordi det er vigtigt at vedligeholde sin afholdenhed (og det ønsker han).

Mht angsten ville jeg allerførst råde ham til at gå til lægen med henblik på en mulig henvisning til psykolog. Men, og det afhænger jo af mandens livsstil og miljø, job etc, det kunne også være fornuftigt med fx en behandling der er mere konkret knyttet til angst og fobier.
Jeg ville råde den unge mand til selv at læse om angst på fx internettet. Angstforeningen er et godt udgangspunkt, og der kan man også ringe anonymt.
Det handler utroligt meget om at kunne mærke efter selv inden man fx siger ja til medicin (som stikkes ud til højre og venstre, men som for nogen i en periode kan være en hjælp – men ikke for alle!!). Ikke alle psykiatere er tilhængere at medicin, men det er velkendt at de er mere orienterede mod at benytte dette end fx psykologerne der ofte arbejder mere kognitivt.
Men det er jo heller ikke blot nok at have hovedet med – mange anbefaler netop meditation og massage som et led i behandling af angst (blandt andet).

Tags: , , ,

Kære Anja

Det er nu 1 år siden, at du holdt op med at ryge. Du har været igennem en proces, der har krævet meget af dig. Der har været perioder, hvor du har været langt nede og meget tæt på at opgive. Men du har forhåbentlig holdt ud!

Din risiko for at få en blodprop eller en hjerneblødning nu er halveret, i forhold til dengang du var ryger!

Denne mail er de sidste fra Dr. Stop. Vi håber ikke, at du har brug for vores hjælp mere. Men hvis du er faldet i, eller hvis det skulle ske, er du velkommen til at skrive til Dr. Stop. Vi vil også gerne høre fra dig. Deltag derfor i debatten hos Dr. Stop og fortæl andre om dine erfaringer med at holde op med at ryge.

Med venlig hilsen

Dr. Stop – Http://www.DrStop.dk

14 januar 2010:
Nye links til at blive røgfri via nettet (og jeg er pt røgfri på 3. år!) :
Dr. Stop
Stoplinjen

Tags: , ,

Halvt år siden - uvirkeligt, men smagfuldt!

Og om 14 dage, præcis, – 2½ år ædru.

Også holdt op med at drikke kaffe der har negativ indflydelse på mig/angst.

Tags: , , ,

Intet abnormt

R.U. af thorax viser normale forhold ved hjerte og lunger.
R.D. : Intet abnormt

Måske overlever jeg virkelig 20 års massiv rygning. Lettelse.

Tags:

Days of absti

Det er godt at være røgfri. Det er godt at være røgfri.

Tags: , ,

(krybdyrs)hjerne: jeg har brug for noget

anja: det går altså ikke

(krybdyrs)hjerne: bare en halv…

anja: nix

(krybdyrs)hjerne: bare en enkelt gang…

anja: nix

(krybdyrs)hjerne: jeg tror ikke jeg kan leve uden…

anja: ork, det kan du sagtens

(krybdyrs)hjerne: jammen – det kribler og krabler

anja: du skal bare holde ud – i morgen er det bedre!

(krybdyrs)hjerne: jeg er ikke sikker på at jeg kan overleve til i morgen

anja: selvfølgelig kan du det – i morgen har du det allerede bedre (og har været på toilettet)

(krybdyrs)hjerne: måske kan man dø af det?

anja: vissevasse – du kan sgu dø af hvad som helst

(krybdyrs)hjerne: jeg føler at det er noget udefrakommende som styrer mig

anja: du skal bare gå en tur i det dejlige vejr og lade være at spille offer

(krybdyrs)hjerne: piv

anja: alt er ok

(krybdyrs)hjerne: mere piv!

anja: det går over


Tags: ,

Tags:

Røgfri dag 4

Tilstand:

1. Vågnet én gang i nat 4:55 – faldt i søvn igen uden problemer

2. Stor powerfølelse i kroppen til morgen

3. Virkelig god smag i munden!

4. Fortsat utrolig groundet – noget har sluppet sit tag i min sjæl

Jeg skal aldrig ryge mere.

Tags:

Psykose

Når man drikker kan man blive så psykotisk (af at prøve at holde op) så man kan dø af det. Det gør man selvfølgelig ikke med smøger – men det føltes sådan.

Tags: ,

Oh…ja!

Ved ikke om det var de to vingummiers skyld – men fik pludselig stor lykkefølelse i kroppen!

Bliv bliv bliv bliv bliv…….

Tags:

Røgfri dag 3

Tilstand:

1. Vågnede kun én gang sidste nat; 2:55 (hvilket jeg tror er stort)

2. Havde de vildeste kriblekrable ting i benene i går aftes (af samme grund jeg afstod fra 3 timers forelæsning i dag)

3. Jeg kan fjerne lysten ved at foretage mig noget – men det holder kun til næste gang jeg læner mig tilbage eller der opstår en form for pausesituation

4. Der er fortsat større effekt i forhold til bedre kondition – det er meget mærkbart!

5. Jeg har efter 2½ dag genfundet musikken (var bange for at den ville animere – men den bedøver faktisk)

Spist en halv pose brystkarameller.

Tags: ,

I dag er du star

Hvis abstinenserne ikke har aftaget om højst tre døgn begynder jeg igen. Der er ingen grund til at gå gennem livet på denne måde.

Tags:

Røgfri dag 2

Tilstand:

1. Mødte uforberedt op på semi og havde ret udpræget koncentrationsbesvær

2. Måtte købe en pose vingummi (ellers spist normalt samt minus kaffe på anden dag)

3. Købte senere 3 æsker gajol i netto

4. Fortsat bedre gennemtræk til lunger

5. Kondi er udpræget bedre (trapper, cykel etc)

Im comin up for air

Tags:

Røgfri dag 1

Har ikke sovet godt, det kan jeg lige så godt indrømme. Vågnet hver anden time natten igennem. Det er ingen videnskab – jeg har absti.

Jeg kan fornemme at der sker noget med mine slimhinder, hals, bronkier og lunger. Jeg føler mig irriteret i alle nævnte kategorier og har en hul hosten. Restitution indsat allerede.

Tags:

Swiiingg….swooongg…

Jeg er som en stor smuk røv der gynger – først den ene vej, så den anden. Det ene øjeblik kan jeg trække vejret helt ned i storetåen og synes jeg er helt utrolig sej. Det næste sekund går jeg ud i køkkenet for blot at konstatere at dette er en handling jeg har gjort så mange gange at min krop lige nu kun forbinder det med nikotin. Jeg er køkkenryger….eller…det er jeg ikke mere.

Jeg har røget i 20 år.

Tags:

Har lige spist aftensmad.

GIIIIIIII MIIIIIIIIIIIG EEEEEEEEEEEEEEEEN SMØØØØØØØØØGG………………….!!!!!!!!!!!!!!

Jeg gør det ikke. Jeg gør det ikke. Jeg gør det ikke.

Drikker meget the med sukker. Meget sukker.

Tags:

« Older entries