Awesome

i-think-you-are-an-awesome-girl-blog-award

Har fået en bloggingaward. Awesome girl, det er mig, men heldigvis er jeg ikke den eneste. Det er Capac der har været så venlig. Tak. Som nogen ved er disse bloggingpriser noget som løber rundt i blogland i ny og næ. Det er en måde at holde gang i mediet på.

Selvfølgelig er det også dejligt at nogen har tænkt på én som prisværdig, men mest er det altså en leg for egoet, hvilket jeg så bare hopper på. Med til denne leg hører at der skal formidles 10 punkter om…egoet. Velbekomme:

1. Jeg opdagede på et tidspunkt at mit liv ikke er en kamp. Meningen med livet er selve livet som det er. Det er accepten og måden at gå til det [livet] på, som jeg ønsker at formidle min version af.

 

2. Jeg er i konstant forvandling. Min gode ven Alex sagde engang: Anja, du holder aldrig op med at overaske mig. Nej, forhåbentlig ikke.

 

3. Meget af min forvandling foregår som et flow, hvorefter der følger en dyb bevidsthed, men jeg opdagede på et tidspunkt at det også virkede den modsatte vej, altså hvor jeg erkender og bliver bevidst om en handling, følelse eller tanke, og derefter arbejder på at forvandle den til enten opløsning eller til et andet perspektiv.

 

4. Jeg har prøvet at være syg af stress, og min stress er en del af den gamle kamp. Det pudsige er, at jeg først blev rask da jeg holdt op med at kæmpe. Alt kan blive til en kamp hvis det er dét vi ønsker. Jeg ønsker det virkelig ikke mere.

 

5. At blive syg åbner for nogen mennesker en enorm port til bevidsthed. Det gjorde det for mig.

 

6. Jeg har tidligere været enormt intellektuel, men har fundet ud af at jeg skal bruge min intelligens på en helt anden måde. Det var som at sige farvel til en elsket at smide denne del af mig ud, men det er det bedste og mest helbredende jeg har gjort for mig selv.

 

7. Jeg skelner mellem religiøsitet og spiritualitet. Jeg er den fordomsfrie. Min tro er at alt har sin helt særlige orden, i en overordnet orden, også det vi kigger med væmmelse på.

 

8. Jeg er mig og ønsker ikke at være en anden. Jeg elsker livet som det er. Jeg elsker at dele med mennesker hvor jeg kan mærke at vi deler en dybere kraft.

 

9. Jeg er i stand til at være stærkt nærværende med øjeblikket – og det kan nogen gange ligne fravær i øjnene på den der lader sit blik fokusere på overfladen.

 

10. Der er kun nuet. Dette er en helbredende erkendelse som jeg i dag er dybt taknemmelig for at have stiftet bekendtskab med.

Nu skal jeg dele min titel med andre, og det gør jeg med glæde. Jeg vælger to modtagere. Den ene er Bolette. Hun vækker en genklang i mig som er ubeskrivelig. Lige nu vandrer vi på vejen sammen, eller måske er det i udkanten af skoven, eller i lysningen. I hvert fald er det meget givende, så tak. Den anden er Fie. Fie er en kvinde som lige er blevet mor, og som har en ungdommelig sødme og lethed som jeg aldrig selv har oplevet, men jeg har oplevet Fie på den højskole vi gik på samtidig, og jeg husker en særlig form for kant som jeg tror jeg bedst ser udtrykt i hendes fotoreportager. På en måde er Fies liv slet ikke så anderledes end mit, eller dit, og det befriende er at hun egentlig heller ikke prøver at gøre det til noget det ikke er! Som hun skriver: ”…hvis du synes, det er uinteressant, er det bare ærgerligt.” Og det er der sikkert nogen der synes, ligesom der er nogen der synes at der er uinteressant hér. Fakta er at alle liv er smukke og vidunderlige, så lad dette først og fremmest være en hyldest til mangfoldigheden, og til erkendelsen af at vi kommer længst med at være dem vi er, så andre kan være dem de er.

Tags: ,

  1. Fie Lundsgaard Olsen’s avatar

    Ih, tak, wow – en pris! Meget sødt af dig. Og tak fordi du læser med. Jeg kan huske, at du skrev en farvelhilsen til mig i en bog på højskolen, noget i stil med “Kære Fie, der har altid været noget…” Det har der, og det er der.

    Er det meningen, man skal give prisen videre? Hvad er dealen med de 10 punkter? Og kan man læse om prisen et eller andet sted?

    Kram til dig

  2. Anja’s avatar

    Fie, du skal lave 10 punkter om dig selv ( halvdelen kan jo handle om baby;-)) og så kan du give prisen videre. Jeg tror man måske også skal give videre til 10 andre bloggere – men jeg har altid været meget lidt autoritetstro;-) Jeg ved ikke hvor awarden er startet, ved at google lidt kan du måske finde der hvor den startede.
    Tak for de søde ord, og ja, når du linker på FB kan jeg ikke lade være at klikke videre, meget på grund af dine billeder som jeg oplever som…ja…meget feminine med kant. Faktisk tror jeg netop at det er din femininitet som inspirerer mig – du er meget smuk og har altid været det! Håber ikke det var for meget at skrive:-)

  3. Bolette’s avatar

    tak tak også herfra skal det være 10 punkter om egoet eller må det være 10 punkter om hvad som helst bare det er om mig mig mig ;-) hihi jeg skruer et eller andet sammen bliver helt rørt her , og ja tak for at vi følges ad i dette hellige nu , det gør godt i hjerte og mave knus B

  4. Bolette’s avatar

    kan se at det ” bare ” skal være om mig så jeg vil prøve at skrue noget værk sammen her i aften knus igen og tak <3

  5. Anja’s avatar

    Bolette, kære! Du forvalter og forvandler bare helt som du vil – og det gælder jo også Fie. Om det skal handle om baby, motorcykler, Nørrebro eller Gudme, min tillid er i jeres hænder;-)

  6. Bolette’s avatar

    done .. <3 kunne ik lige bevinge mig vildt op , oven på grill fest i motorcykelklubben , lidt lissom at være en spurv der vokser op i påfugle familie eller noget , men nåh de er nu meget søde ..
    nåh men jeg har strikket lidt sammen og endnu engang tak <3