Uddrag af opdrag

Til aften, da jeg gik og gjorde mit hjem forårsklar, smed ud og sorterede ophobede smårester, for åben altandør, i min nye plastiklignerlæder jakke, og mine elskede røjsere, så kom jeg til at tænke på når vi ankom til sommerhuset, og gik rundt med overtøjet på mens ilden i pejsen fik rigtig fat.

Befrielsen efter en god times køretur, hvor køresyge og træthed ikke så sjældent meldte sig, var udtalt. Mens der blev båret ind i huset gik jeg mine runder og sugede duftene til mig. Alt var altid som det plejede, og det var det allerbedste. Jeg var sådan et spinkelt og nervøst barn, med en kæmpestor bagage som jeg med stor ihærdighed, og med en utrolig perfektionisme, altid formåede at bære, men når jeg lagde min kuffert, eller taske,  fra mig inde i gæsteværelset, så lagde jeg også den mentale rygsæk. Dette var mit eneste, og mest vidunderlige, helle fra den dramatiske hverdag jeg ellers åndede igennem.

Tags:

  1. Maria’s avatar

    Jeg kan næste fornemme, hvordan det var komme i det sommerhus…

  2. Anja’s avatar

    Åh Maria, kun næsten? ;-)
    Det var så fantastisk, det lever i mig:-)

  3. Bolette’s avatar

    Jeg ser lyset indad vinduet og dig som ung og lille og mærker hvordan den anspændte krop , løsnes og slapper af .. her er fred og ingen farer ..

    læser dit indlæg med hjerte og sind , igennem tid og rum ..

    tak anja for denne deling ..

    :-)

  4. Anja’s avatar

    I det delte ser vi os selv. At dele er båret af en enorm ydmyghed der forstår, at når ordene er ytret tilhører de den der læser/lytter, hans tolkninger og erindringer…eller hans evne til at se på dem med nyfigenhed.
    Selvtak, Bolette:-)