Hun ankom søgende men slap med fred. Der er kun én virkelighed, og den er din, sagde han til hende. Når hun vandrede i skovene tænkte hun meget over det. På en måde slap dette lille undrende barn aldrig sit tag. Og derfor kunne hun i uendelige strømme blive ved at spørge sig selv om hvem hun egentlig var. Til den dag hvor hun kunne indse, at hun intet er, men blot er. Til den dag hvor hun ikke hele tiden skulle have noget fra den anden. Ikke som i ønsket om fravær, men som i forståelsen af at nærværet starter i sig selv.
Hun valgte en særlig spot hvor mosset var blødt og fyrretræerne en million år gamle. Deres bark var så ru at rillerne i dem var centimeter dybe. I dette landskab fødtes hendes sjæl oprindeligt. Det var i disse omgivelser at den dybe forståelse for nærvær i sin tid indtraf. Bevidstheden om hvordan vi i sandhed kan røre ved hinanden. Det var her hun lagde sig og hvor alt begyndte, og det er her hun må læne sig for at forstå at være i nuet; så bevidstheden om slutningen ikke fremmer fraværet.
8 tanker om "Genforening"
det altid uerfarne hjerte…
Glædelig jul. Og nærværende nutidige knus
Kære Louise. For mig er det mere altid erfarent. For mig er det hele der hele tiden – spørgsmålet er om vi finder rum til det.
Juleknas herfra:-)
Jeg går med hende i landskabet hvor også min sjæl fødtes. Nu. Mens jeg læner mig.
Nu låner jeg dine ord igen. Men Pyt .
Kærligst
Ja, Pyt med det, og lad os bare Lunte videre sammen (ho hooo);-)
Love.
Søgen efter virkeligheden og dig selv – finder du hos dig selv – men svaret giver kun mening, hvis det står i relation til omgivelser og du bliver først bevidst om din væren i det øjeblik den bliver forstyrrelset…..
fortsat god jul
Hej George. Jeg tror at problemet for mange mennesker er at de søger efter deres indre i andre. Også god jul til dig.
Ja, din virkelighed. Er. Et svar, der kun er netop når det ikke søges. Genforening mig sig selv ved at give slip.
Julenært knus!
tosommerfugle/Johnnie – genforening med sig selv ved at give slip, ja
det altid uerfarne hjerte…
Glædelig jul. Og nærværende nutidige knus
Kære Louise. For mig er det mere altid erfarent. For mig er det hele der hele tiden – spørgsmålet er om vi finder rum til det.
Juleknas herfra:-)
Jeg går med hende i landskabet hvor også min sjæl fødtes. Nu. Mens jeg læner mig.
Nu låner jeg dine ord igen. Men Pyt
.
Kærligst
Ja, Pyt med det, og lad os bare Lunte videre sammen (ho hooo);-)
Love.
Søgen efter virkeligheden og dig selv – finder du hos dig selv – men svaret giver kun mening, hvis det står i relation til omgivelser og du bliver først bevidst om din væren i det øjeblik den bliver forstyrrelset…..
fortsat god jul
Hej George. Jeg tror at problemet for mange mennesker er at de søger efter deres indre i andre. Også god jul til dig.
Ja, din virkelighed. Er. Et svar, der kun er netop når det ikke søges. Genforening mig sig selv ved at give slip.
Julenært knus!
tosommerfugle/Johnnie – genforening med sig selv ved at give slip, ja