Kultur, relationer og værktøjskasser

Min interesse har altid kredset om mellemmenneskelige relationer og tilblivelsesprocesser, særligt når det gælder mere komplekse og måske besværlige livsvilkår og handlemønstre. Derfor blev det mit kald at gå i en retning, hvor jeg kunne tilegne mig viden om identitetsprocesser og læreprocesser, altså viden om, hvordan vi mennesker ‘bliver til’; hvordan vi agerer og tænker – og at vi gør det med meget forskellige forudsætninger og betingelser i rygsækken.

Læreprocesser er alt fra deltagelse i relationelle sammenhænge til bogstaveligt talt at lære at kravle. Det kan også være at lære at ryge hash, eller at sørge for at gå i bad hver morgen. Alt, hvad vi lærer, og hvordan vi lærer det, er afhængig af vores omgivelser; den kultur, vi vokser op i, og de værdier vores nærmeste vægter højest. Af den grund kan man til tider lande i en situation, hvor man ønsker noget højt, men har svært ved at nå sit mål, fordi man ikke har lært, med hvilke redskaber, man skal nå dertil. Måske lander man endda i uoverskuelige situationer, fordi man forsøger sig med de greb, man nu er blevet anvist.

Desværre går der ikke længe før møtrikken bliver blød i kanterne når man ikke benytter det rigtige værktøj til at løsne eller spænde.

Jeg forstår dermed, hvilke konsekvenser det kan have for det enkelte menneske ikke at have en velassorteret værktøjskasse, og gennem mine personlige erfaringer forstår jeg ofte at være rollemodel for, at det aldrig bliver for sent at tage i Silvan for at få udvidet sortimentet en smule. Det kan du læse mere om hér.