Solen skinner men det var en kold oplevelse at gå ud på altanen og trække planterne frem efter gårdagens vilde skybrud med massive hagl, lyn og torden.
I dag vender det. Allerede igen, tænker jeg, mens jeg krampagtigt forsøger at fastholde fornemmelsen af at vi er midt på sommeren og at det er ok at lyset nu vender, at vi nu skal sige farvel:
Solen rejser mod mørkets hav, jordens kræfter gror i en duft af muld, og med et flor af svampe fører hun os gennem sommeren til den mørke tid. -Dannie Druehyld
Jeg har drømt om en tidligere elsket i nat. Dannie taler om magi og om at drømme om sin tilkomne i disse dage, men jeg tolker det anderledes, for jeg tror ikke denne er min tilkomne, men han repræsenterer noget sandt og noget magisk fordi han altid har været – magisk. Jeg længes efter ømhed og fællesskab; ikke den vilde forelskelse, men den dybe kærlighed som vi kun kan finde når vi mærker at vi har levet sammen i tusind år og samtidig har været frie og stadig er det.
Samtidig med vækkelsen af erindringen ved jeg, at det strøg jeg blev tildelt over håret ikke kom fra ham, men blot manifesterede sig sådan; i sandhed var det mig selv, og det betyder at jeg har nået det punkt hvor jeg er i stand til at passe på mig – uden at skulle trækkes igennem hele magnetfeltet før jeg indser mit eget behov.
Solen vender så jeg kalder dens navn
kom dans en sidste dans i min favn
Seneste kommentarer