efterår

You are currently browsing articles tagged efterår.

kopi-af-2august-002

I morges stod jeg op og gik på altanen mens barnet stadig sov så smukt med de lange ben trukket op under sig og hænderne under kinden der stadig er så blød.

Jeg klippede citronmelissen ned. Jeg klippede oreganoen ned. Jeg klippede timianen ned. Timianen bundtede jeg og den hænger i køkkenet nu. Melissen og oreganoen er bundet til sticks og når de er godt tørre kan jeg brænde dem som røgelse når jeg har brug for at rense ud eller skabe ro. Jeg tænder kun røgelse på altanen eller i dør og vinduesåbninger – der må godt være duft og en smule af dén slags røg herinde, men den må helst ikke blive hængende. Skal være som strejf.

Det var et vidunderligt morgenritual at gøre, og med de køligere vinde på min krop og bare tæer sendte jeg en kærlig tanke til den kommende tid – og til mine efterårsstøvler som skal til skomageren:-)

Tags: , , , , ,

Ude i naturen er der guld. Ild. Duften af sommerens skønhed, der er ved at formulde, og en hel unik stilhed som bringer dyrene frem i deres iver og færd efter mad til hele den forestående vinter.

Det er i sandhed efterår. Derude lægger jeg mig fladt på ryggen og smelter ind i det bumlende, og endnu bløde, liv. Jeg drejer mig til jeg lander i en position som kroppen erindrer som elskværdig og tryg – og slumrer ind i et selvlysende tæppe af kærlig forvandling. Jeg ånder og lever og strækker mig.

Ligger stille og mærker hvordan det er lige nu: fanger øjeblikket og smager på det. Det er blødt og fylder mit følelsesjeg helt ud. Der er ingen uopdagede hjørner eller lommer som jeg ikke er inde i. Jeg er helt mig selv i efterårets hymne. Helt alene, og helt mig selv.

Tags: ,

Grænseland

Mit indre landskabs lys sænker sig og jeg må gå til ro. Ikke mere til hånde. Jeg vil sove med mindet om denne dag hvor vi stod med det ene ben i sommeren, og det andet i efteråret.

Vær hilset storm, vær hilset du stride regn. Nu kommer du – jeg har set dine spæde skridt der fører mig lige ind i Fimbulvinteren. Snart

Godnat min lyseste nat og dag – bind dit bånd og snør din kjole så du holder på varmen til vi ses igen – så skal jeg passe på ikke at længes så smerteligt at jeg helt mister min glød.

Tags: ,

Tags: , ,