fotos

You are currently browsing articles tagged fotos.

kopi-af-2august-002

I morges stod jeg op og gik på altanen mens barnet stadig sov så smukt med de lange ben trukket op under sig og hænderne under kinden der stadig er så blød.

Jeg klippede citronmelissen ned. Jeg klippede oreganoen ned. Jeg klippede timianen ned. Timianen bundtede jeg og den hænger i køkkenet nu. Melissen og oreganoen er bundet til sticks og når de er godt tørre kan jeg brænde dem som røgelse når jeg har brug for at rense ud eller skabe ro. Jeg tænder kun røgelse på altanen eller i dør og vinduesåbninger – der må godt være duft og en smule af dén slags røg herinde, men den må helst ikke blive hængende. Skal være som strejf.

Det var et vidunderligt morgenritual at gøre, og med de køligere vinde på min krop og bare tæer sendte jeg en kærlig tanke til den kommende tid – og til mine efterårsstøvler som skal til skomageren:-)

Tags: , , , , ,

Tags: , ,

Artiskok

Søn fik den fremragende ide at vi skulle spise artiskok til aften.

Til sidst – efter langtrukken nydelse; blad for blad – så spiser man – hjertet!

kopi-af-24juni-003.jpg

Tags: ,

En skøn dyb og urkraftig Oolong som også er givet navnet En bøn til udødeligheden. Lad disse blive de sidste ord denne nat mellem maj og juni. Mellem forår og sommer. Mellem nu og nu. Mellem rum og rum.

31maj-018.jpg

Tags: , , , , ,

På grund af nogen store bevidsthedsskridt har jeg i disse dage brug for at skabe særlig meget balance og renhed. Normalt har jeg nok i en røgelsespind ved den åbne altandør og en af mine mange gode teer – særlig jasminperlerne er en fryd om morgenen fordi det er en hvid te der ikke bare vasker hele natten væk i ét hug, men i stedet giver rum til eftertænksomhed (omend der i hverdagene måske kun er få minutter til sådanne udskejelser) – men siden i går har jeg haft brug for en særlig friskhed. Citronmelissen kan give dette. Ingefær kan også.

Begge har en evne til at rette op på min indre balance og tilfælde af svimmelhed, her især ingefær – og det er efterhånden blevet anerkendt at den hjælper mod fx kvalme. Selvfølgelig skal den være frisk, når den er så let at få, og man kan blot skære en skive og putte i sin medbragte vandflaske – voila.

Citronmelissen er en lykkeurt der på én gang giver lethed og grounding. Du kan spise bladene som de er, frisk fra urt, men jeg kan godt lide at skære dem i små fine strimler så alle de lækre ting i den aktiveres og sender sit budskab hele vejen ind igennem mine smagsløg og videre til mit ubevidste. Sådan skåret er den fremragende i koldt eller varmt vand – og som topping på alt fra is til gris!

kopi-af-25maj-023.jpg

25maj-029.jpg 25maj-034.jpg

Jeg må lige for en god ordens skyld nævne, at den fremviste side i bogen Urt! kun er én ud af 7 sider om citronmelissen. Udover denne er der skrevet om Aloe Vera, Brændenælde, Ginkgo, Ginseng, Hvidløg, Hyben, Hyperikum, Kamille, Morgenfrue, Mælkebøtte, Pebermynte, Røllike, Solbær, Solhat og Timian.

Grunden til at jeg godt vil anbefale bogen er, at den fremskriver både hvordan vi kan bruge den udvalgte urt, hvilken baggrundshistorie den har og hvordan vi dyrker den bedst. Der har på dr2 været sendt en række udsendelser med baggrund i denne bog. Fine udsendelser som jeg har et par til gode af på nettet om jeg kan finde dem.

Tags: , , , ,

Det der sker nu er at jeg konsumerer. Man kan sige at jeg er i gang med at tygge det hele til trævler – så jeg bedre kan optage det i kroppen. For nogen uger siden fik jeg et gennembrud i forhold til min angst som har siddet i hjerteregionen i 5 måneder. Det er udefinerbart, men der skete noget helt konkret som udmøntede sig fysiologisk. Måske kan jeg beskrive det som en pludselig accept.

Det kan være forskelligt hvordan vi går igennem vores livskriser (husk at krise ikke er en negation men er der hvor vi danner os allerstærkest – hvis vi selv får lov at definere forløbet og behovsopfyldelsen) og hvordan vi oplever dem. Nogen gange kommer det snigende – andre gange er det som med lysets hast. I bund og grund er det én lang proces – men der er perioder hvor vi skal indse og erkende, perioder hvor det skal integreres og handles på – og så er der perioder hvor det er integreret, og vi slet ikke skænker det en tanke, men blot lever efter og med det.

Det har været nødvendigt for mig at lukke mig om en helt konkret handlingsproces, som i den grad samtidig fik mig til at gøre op med en masse symbolsk via mine mange mange fotos. Nogen gange støder jeg ind i nogen fotos som jeg simpelthen ikke vil have mere. Fotos hvor sorgen og tristheden vælter ud af både søn og jeg. Og det er ikke fordi jeg ikke anerkender mit liv – men jeg må nu være mere tro mod hvor jeg er lige nu, i stedet for hele tiden at bruge krudt på at skulle være så ærlig om hvordan det har set ud.

Det er tid til at omskrive, igen, og jeg har været der før. Men jeg kan ikke omskrive og skabe nye rum i mit liv hvis der hele tiden er åbne døre ind til larm, sorg og uerkendelse – fordi de netop skaber for meget støj. Det er også en anerkendelse af, at bærer jeg det med mig, så er det også den spejling jeg får af de mennesker jeg møder på min vej. Og jeg tror stadig på at det er der vi skaber os selv – og hinanden – og det tænker jeg så lidt over.

20maj-022.jpg

Lykke er ikke lagkage og bonderoser – lykke er at acceptere at der også er lort og visne blade. Det er dér du berører din akse – når du indser at det er ok. Jeg er dybt taknemmelig for at have båret denne lære i en god stund nu – for så er krise ikke krise. Så er krise livgivende.

Tak for blomsterne Astrid, de er et vidunderligt modstykke.

Tags: ,

I dag fik jeg en frydefuld gåtur i H.C. Ørstedsparken som ligger inde ved Nørreport. Helt sikkert en af de smukkeste parker i København. Her er de gængse syrener, og Kastanjen i både rødt og hvidt flor – men også en Ginkgo Biloba og alverdens småplanter nede ved søen. Se bare dette smukke sarte eksemplar af en ærenpris; en ensianbladet ærenpris (Veronica gentianoides).

hcoerstedsparken-037.jpg

Jeg kan læse mig til at den kun blomstrer kortvarigt her i maj og juni, så jeg føler mig heldig at have mødt den i dens flor. Mange planter og træer har jo netop kun blomster i foråret og den tidlige sommer – og måske er det netop det der gør denne tid så helt særlig. Denne overflod af farver og vækster som på en måde altid efterlader noget uopdaget. Det er så dejligt at opdage noget nyt som vækker hjertero.

Jeg har opdaget at jeg nu er begyndt at kunne lukke verden ude mens jeg er i den. På den måde gik jeg rundt i parken: drejede om mig selv midt på stierne mens jeg glanede op i trætoppene eller drejede hovedet af led for at finde den bedste vinkel af fange en guldregn i; vadede rundt i bedene ved søbreden med røven i vejret og hovedet nede i alle væksterne, ja, det var som om jeg var alene. Jeg tog simpelthen ikke notits af alle de mennesker der lå og flød rundt omkring (det gør man meget i H.C. Ørstedsparken – alle mulige og umulige steder) – alle dem på bænkene, børnene i træerne, forældrene der sludrede med hinanden – jo jeg registrerede det på sin vis, men var hele tiden i min egen energi. Jeg skulle intet give af – jeg var der kun for mig selv.

Man skal ind i sig selv for at flytte sig – og ud i verden for at mærke ændringen. Er der ingen ændring må man ind i sig selv i det samme rum en gang til – og pludselig en dag så PUF ser verden helt anderledes ud fordi de signaler man sender er af en anden karat. Det er bare noget man skal registrere når det sker – for mig er det en genkendelig del af de processer jeg hele tiden glider ind og ud af – og jeg bliver så glad i låget når jeg oplever disse beviser på at mine indre skridt har en effekt på min ydre verden. At der opstår mening og sammenhæng.

Tags: , , , ,

Dagens lære

-er gammel lære men en lære at fastholde. For vores hjem vokser. Vi erhverver nye ting; brugte, nye, klunsede. Det er sjældent jeg køber nyt med mindre det gamle går i stykker, eller jeg erfarer at der er noget som vi er vokset os til at måtte eje. For nylig købte jeg dog en ny elpisker – den gamle jeg havde fungerede, men lugtede lidt af brændt plastic. Det var en jeg havde arvet fra min mormor som jeg var rigtig glad for – men nu er det 8 år siden hun er død, og mon ikke hun selv havde haft den i en rum tid inden? Det var dejligt at udskifte den og mærke hvordan energien nu var min egen (ikke fordi min mormor ikke havde en skøn energi); hvordan den ikke lugtede og hvordan den var mere smidig, mere ren og lettere at håndtere.

Og den gamle røg ud. Og hver gang der kommer noget nyt ind, så ryger der noget ud. Jeg erhverver ikke mere bare for at erhverve, men fordi det er funktionelt. Dagens lære i Naturlig Overflod er ikke bare en dagslære for mig – det er en lære jeg har opereret med i lang tid. Jer der har læst udmeldingsindlæggende ved det. Der bliver ryddet op i alt fra gamle vinyler til digitale fotos.

Jeg ved godt at målet ikke er en endestation hvor jeg læner mig tilbage og kigger på det hele og siger SÅ, nu er den der. For vi mennesker er i bevægelse hele tiden, så der er altid noget at skille sig af med, men der kan komme et flow i den opgave. Opgaven kan blive en indbygget del af det oprydningsmønster vi gør os i hverdagen – men vi skal netop huske at adoptere det, for ellers skal vi igennem den store tur hvert 7. år, og så er det jo fordi vi egentlig ikke har lært noget som helst. Jeg er stadig i gang med at rydde op baglæns – og det er dét som jeg ikke har tænkt mig at gøre igen. Derfor tager det også den tid det tager – jeg bliver nødt til at gøre det rigtigt, og med hjertet.

16majlaere1.jpg

Tags: , , ,

Syrenerne har taget os på sengekanten i år – og dem vi plukkede på vej hjem fra Karens Minde er lige dér hvor de skal være; hvor to trediedele af blomsterne ikke helt har åbnet sig. Lige til at spise – og nu står de her og spreder duft og glæde. Overflod!

syrenerimaj2008-2.jpg

Tags: , ,

Lysfest

Tags: ,

Tags: , ,

For Grandfather


Tags: , , ,