I dag er et smørhul. Se hvor solen skinner prægtigt ned på dit hår. Læner sig op af husmuren der hjælper med at kaste skygger.
Mærker hvordan vinden strejfer mig. Jeg får god motion på mine trappeture frem og tilbage mellem vaskekælder og hjem, og når jeg åbner kælderdøren for at træde ud i gården bliver jeg mødt af denne kærlige hånd der stryger mig mens varmen lægger sig tæt om min hud.
You are currently browsing articles tagged home.
I morges stod jeg op og gik på altanen mens barnet stadig sov så smukt med de lange ben trukket op under sig og hænderne under kinden der stadig er så blød.
Jeg klippede citronmelissen ned. Jeg klippede oreganoen ned. Jeg klippede timianen ned. Timianen bundtede jeg og den hænger i køkkenet nu. Melissen og oreganoen er bundet til sticks og når de er godt tørre kan jeg brænde dem som røgelse når jeg har brug for at rense ud eller skabe ro. Jeg tænder kun røgelse på altanen eller i dør og vinduesåbninger – der må godt være duft og en smule af dén slags røg herinde, men den må helst ikke blive hængende. Skal være som strejf.
Det var et vidunderligt morgenritual at gøre, og med de køligere vinde på min krop og bare tæer sendte jeg en kærlig tanke til den kommende tid – og til mine efterårsstøvler som skal til skomageren:-)
Seneste kommentarer