madforgiftning

…eller i hvert fald på vej.

Natten til sidste onsdag måtte jeg ringe til vagtlægen. Til mig selv. Det var ynkeligt! Jeg havde så mange smerter, og kastede så meget op, at jeg blev nødt til at få en der kiggede mig i øjnene og sagde at jeg ikke ville dø af det. Han gav mig noget som virkede formildende på maven. Jeg sov ikke hele den nat. Det har jeg aldrig prøvet før. Klynkede som en hundehvalp gjorde jeg.

Og barnet. Han havde haft en voldsom tur lige inden. Nåede lige at få ham til lægen inden jeg gik brak. Afventer resultat af spændende prøver som vi selv skulle tage og jeg siger ikke mere om det her!

Vagtlæge sagde madforgiftning. Mine egne undersøgelser af symptomerne sagde parasit.

I dag er første dag hvor jeg føler mig nogenlunde ovenpå igen. Trætheden har været overvældende og jeg er de fleste aftener gået i seng samtidig med barnet. Haft usædvanlig mange drømme. Om død. Om mærkværdigheder.