En skøn dyb og urkraftig Oolong som også er givet navnet En bøn til udødeligheden. Lad disse blive de sidste ord denne nat mellem maj og juni. Mellem forår og sommer. Mellem nu og nu. Mellem rum og rum.
You are currently browsing articles tagged sommer.
I dag fik jeg en frydefuld gåtur i H.C. Ørstedsparken som ligger inde ved Nørreport. Helt sikkert en af de smukkeste parker i København. Her er de gængse syrener, og Kastanjen i både rødt og hvidt flor – men også en Ginkgo Biloba og alverdens småplanter nede ved søen. Se bare dette smukke sarte eksemplar af en ærenpris; en ensianbladet ærenpris (Veronica gentianoides).
Jeg kan læse mig til at den kun blomstrer kortvarigt her i maj og juni, så jeg føler mig heldig at have mødt den i dens flor. Mange planter og træer har jo netop kun blomster i foråret og den tidlige sommer – og måske er det netop det der gør denne tid så helt særlig. Denne overflod af farver og vækster som på en måde altid efterlader noget uopdaget. Det er så dejligt at opdage noget nyt som vækker hjertero.
Jeg har opdaget at jeg nu er begyndt at kunne lukke verden ude mens jeg er i den. På den måde gik jeg rundt i parken: drejede om mig selv midt på stierne mens jeg glanede op i trætoppene eller drejede hovedet af led for at finde den bedste vinkel af fange en guldregn i; vadede rundt i bedene ved søbreden med røven i vejret og hovedet nede i alle væksterne, ja, det var som om jeg var alene. Jeg tog simpelthen ikke notits af alle de mennesker der lå og flød rundt omkring (det gør man meget i H.C. Ørstedsparken – alle mulige og umulige steder) – alle dem på bænkene, børnene i træerne, forældrene der sludrede med hinanden – jo jeg registrerede det på sin vis, men var hele tiden i min egen energi. Jeg skulle intet give af – jeg var der kun for mig selv.
Man skal ind i sig selv for at flytte sig – og ud i verden for at mærke ændringen. Er der ingen ændring må man ind i sig selv i det samme rum en gang til – og pludselig en dag så PUF ser verden helt anderledes ud fordi de signaler man sender er af en anden karat. Det er bare noget man skal registrere når det sker – for mig er det en genkendelig del af de processer jeg hele tiden glider ind og ud af – og jeg bliver så glad i låget når jeg oplever disse beviser på at mine indre skridt har en effekt på min ydre verden. At der opstår mening og sammenhæng.
Tags: forår, forvandling, fotos, heltinde, sommer
Mit indre landskabs lys sænker sig og jeg må gå til ro. Ikke mere til hånde. Jeg vil sove med mindet om denne dag hvor vi stod med det ene ben i sommeren, og det andet i efteråret.
Vær hilset storm, vær hilset du stride regn. Nu kommer du – jeg har set dine spæde skridt der fører mig lige ind i Fimbulvinteren. Snart
Godnat min lyseste nat og dag – bind dit bånd og snør din kjole så du holder på varmen til vi ses igen – så skal jeg passe på ikke at længes så smerteligt at jeg helt mister min glød.
Seneste kommentarer