Jeg renser os med pebermynte som vi selv har været ude og plukke. Jeg kender nemlig et lille hemmeligt sted der ikke er mere hemmeligt end at der går mange mennesker forbi hver dag. Men de ser ikke. De fleste ser ikke.
Jeg nåede at plukke inden solen stod højest- som det jo i dag foreskrives som værende skæringspunktet for hvornår kraften er stærkest i planterne. I hvert fald hvis man er hedning.
Nogen vil mene det er et gammelt levn der ikke er værd at beskæftige sig med, men denne forbindelse og fornemmelse af planterne er for mig evigtgyldig og et symbol på at kunne udvise respekt for naturen, som vi er en del af, som én stor levende organisme der selvfølgelig påvirkes af alle de elementer der omkranser os.
Sankt Hans, som holdes på mandag, den 23ende juni, menes at være en omfortolkning af de gamle hedenske skikke – solhvervsfesterne. Der er meget mere til det end som så, men jeg synes denne linje er fantastisk fordi den også får mig til at grine:
Ingen kristen udfører ved Johannes Døberens fest eller ved nogen anden helgens fest solhvervsritualer, danseri, hopperi eller djævelske sange. -Sankt Eligius
Man opfandt at Johannes Døberen skulle have fødselsdag den 24ende juni, og derfor kunne den hedenske fest erstattes med Sankt Hans (som skulle være det fordanskede helgennavn for samme) og altså afholdes den 23ende da vi i nordisk tradition afholder højtiderne aftenen før.
Jeg har venligst lånt lidt bevisførelse hos wikipedia, og selvom der kan være forskellige udlægninger, så er det min holdning at det er tæt på virkeligheden at de kristne missionærer i den grad skabte situationer som gjorde at mange kloge mænd og kvinder blev stegt, hængt og kastet i åen, bundet på arme og ben, til de medgav at de havde korpuleret med djævlen eller kastet onde øjne på hele landsbyer så de udryddedes.
I mine teenageår kæmpedes en kamp indeni mig. Jeg havde en lang periode hvor jeg afstod fra alt hvad der havde et kristent islæt. Ingen kirkegang, deltagelse i dåb, konfirmationer eller andet – og gjorde jeg det var der bare god grund til at drikke mig fuld til festen og tale til konfirmanden ved at så mine egne usikre frø om alt muligt og umuligt. Kunne jeg samtidig antyde at jeg var til kvinder, eller at jeg havde mødt djævlen, så følte jeg at jeg havde gjort hvad jeg kunne.
Det er mange år siden, men jeg tror den kamp skulle til. Som i ethvert teenagers hjerte lå der i mig bunker af ubevidsthed, og usikkerhed, omkring disse vigtige forståelsesrammer og hvor jeg selv var i dem.
Lige ind til den dag hvor jeg indså at jeg kan rumme det hele. Derfor er jeg i dag ikke ‘medlem’ eller tilhænger af en særlig trosretning, men jeg indrømmer at jeg føler mig meget bundet til naturfolkenes traditioner, og for mig er en sand heks (når jeg bruger ordet heks er det fordi det også er et levn, en rest, i mig selv – jeg kunne også bruge ord som heltinde eller shaman, og det gør jeg også i andre sammenhænge) en der formår at spinde magien og nærværet ind i hverdagen ved at have øje for de utallige symboler som findes overalt.
Seneste kommentarer